Vi har alle redskaberne i os selv til at blive grundglad®

At finde hjem i sig selv

Jeg arbejder med mennesker, der mærker, at noget kalder på forandring.

Ikke nødvendigvis fordi noget er galt – men fordi noget ikke længere føles rigtigt.

Gennem mange år har jeg levet og arbejdet i en verden præget af højt tempo, ansvar, forventninger og konstante forandringer. Her har jeg erfaret, at glæde, klarhed og indre ro ikke findes ved at gøre mere – men ved at få en dybere kontakt til sig selv.

Grundglad® opstod ikke som en idé. Det opstod som den tilstand, jeg selv landede igennem et dybt og bevidst arbejde med min egen energi og mit livsformål – den livsenergi, der virkelig driver mig som menneske. Det blev en rejse, hvor jeg gav slip på gamle mønstre, frygt, kontrol og begrænsende overbevisninger – og lærte at leve i større overensstemmelse med det, der føltes sandt indefra

I dag er glæde og livsbalance et indre anker i mig. Også når livet bølger. Også når det er svært. Det er her, Grundglad® begynder.

Det er den bevægelse, jeg i dag hjælper andre mennesker med.

At stå stærkt i sin energi – indefra og ud

Grundglad® handler ikke om at være glad hele tiden.

Det er en stabil indre tilstand af ro, klarhed og livsglæde, som ikke afhænger af ydre succes, præstation eller omstændigheder.

Grundglad® handler om at leve indefra og ud. At vær ei kontakt med sig selv, tage ansvar for sin egen energi og lade den være kompasset for den måde, vi lever, arbejder og træffer valg på – både personligt og professionelt.

Når vi genfinder kontakten til os selv, vores livsenergi og står stærkt i vores indre fundament, forandrer det måden, vi lever, samarbejder og leder på. Vi agerer mere bæredygtigt med ro, glæde og autencitet – også midt i et liv med kompleksitet, ansvar og forandringer.

Mennesket i alle sine kontekster

Jeg arbejder, som jeg gør, fordi jeg er optaget af det hele menneske.

Vi er mennesker i mange sammenhænge:
i vores relationer, familier, arbejdsliv og fællesskaber.

Når vi mister kontakten til os selv, påvirker det ikke kun os selv — men også den måde, vi er sammen med andre på.

Og når vi begynder at stå mere forankret i os selv og vores livsenergi, forandrer det også den måde, vi lever, samarbejder og leder på.

Derfor tager jeg altid afsæt i det enkelte menneske — indefra og ud.

Når erfaring, intuition og energi arbejder sammen

Jeg arbejde som Energimentor med energi og bevidsthed som fundament for livsbalance, livs- og arbejdsglæde og sund performance. Jeg kombinerer energibaseret arbejde med mere end 25 års professionel erfaring fra det kommercielle erhvervsliv, hvor jeg har arbejdet med udvikling af mennesker, relationer, forretning og salg – både i Danmark og internationalt.

Jeg er uddannet markedsøkonom og har læst HD i afsætningsøkonomi. Derudover har jeg blandt andet systemisk coaching, forandringsledelse og projektledelse med i rygsækken.

Gennem de sidste mange år har jeg arbejdet med træning, coaching og udvikling af medarbejdere, ledere og talenter i virksomheder – sideløbende med individuel karriereudvikling og energiarbejde. Jeg har selv gennemgået flere karriereskift og har erfaring som både medarbejder, freelancer og selvstændig. Indtil i dag har jeg gennemført mere end 1.500 energisessioner og fulgt mennesker gennem store personlige og arbejdsmæssige forandringer.

Jeg har en stærk intuition og en naturlig evne til at mærke mennesker, relationer og de dynamikker, der er i spil — også det, der ikke bliver sagt højt. Det intuitive og energetiske arbejde har fulgt mig hele livet og er siden blevet videreudviklet gennem uddannelse som clairvoyant, Reiki-healer og energetisk arbejde hos Marzcia Techau. Jeg har mange års praksis med energi- og bevidsthedsarbejde.

Jeg har altid været praktiker. Allerede som teenager begyndte jeg bevidst at arbejde med mine egne mønstre, vaner og adfærd — drevet af en fascination af, hvordan små indre forandringer kan ændre den måde, vi lever vores liv på.

Det er samspillet mellem det intuitive, det energetiske og min kommercielle baggrund, der giver mit arbejde dets særlige styrke og gennemslagskraft.

Jeg arbejder ud fra et eksistentielt perspektiv og en tilgang inspireret af funktionel medicin, emotional responsibility og et balanceret nervesystem – kombineret med intuition og personlig energiledelse. For mig er energi et grundlæggende vilkår for, hvordan vi lever og fungerer. Det betyder, at vi både er ansvarlige for vores egen energi – og har mulighed for aktivt at påvirke den. Når vi ændrer vores energi, ændrer vi også vores måde at være i livet og arbejdet på.

I mit arbejde tager jeg udgangspunkt i fire bevidsthedsniveauer: det fysiske, mentale, følelsesmæssige og sjælelige plan. Min tilgang er holistisk, hvor faktorer som kost, bevægelse, søvn, vejrtrækning, tanker og relationer spiller en afgørende rolle for vores evne til at træffe bevidste og bæredygtige valg.

Jeg oplever ofte, at rejsen hjem til os selv begynder i arbejdslivet. Når vi bliver klar over, hvad der giver os energi, og begynder at bruge vores styrker, talenter og potentiale på en måde, der er tro mod den, vi er, påvirker det ikke kun vores arbejdsliv – men hele vores liv.

For mig er det en vigtig nøgle til at leve mere Grundglad® og bæredygtigt. Jo mere vi lever i overensstemmelse med vores egen livsenergi – både i arbejdslivet og privat – desto mere oplever vi den ro, klarhed og livsglæde, der kendetegner den grundglade tilstand.

Jeg formidler Grundglad® gennem foredrag, workshops og 1:1 forløb. 

Hvis du vil høre mere om mit arbejde eller Grundglad®, er du velkommen til at kontakte mig.

Foredrag

Fra autopilot til ægte livsglæde

Et foredrag om arbejdsliv, træthed og hvorfor så mange mister kontakten til sig selv.

Om forskellen på at fungere - og faktisk mærke sig selv.

→ Læs mere

Workshop

Fra autopilot til ægte livsglæde

Et praksisnært workshopformat, hvor deltagerne ikke bare forstår budskabet – men begynder at mærke det i sig selv.

→ Læs mere

1:1 Forløb

Hjem i dig selv

Et individuelt forløb for dig, der er klar til at arbejde med dig selv på et niveau, hvor forandring faktisk sker.

→ Læs mere

Kunder siger