Grundglad®-forløb
Et individuelt 1:1-forløb.
For dig, der længes efter mere ro, klarhed og kontakt til dig selv.
Jeg hjælper dig med at stå stærkere i dig selv og lære at leve mere fra din grundglade tilstand.
Når livet fungerer – men ikke føles rigtigt
Måske ser det fint ud udefra. Du får hverdagen til at hænge sammen, passer dit arbejde og gør det, der forventes af dig. Men indeni savner du ro, glæde eller følelsen af virkelig at være dig.
Måske fylder tankerne for meget. Du overtænker, tvivler på dine valg eller presser dig selv med dine egne og andres forventninger. Du mærker, at noget skal være anderledes – men har svært ved at mærke hvad.
Mange kommer til mig, når de er kørt trætte i deres arbejdsliv, står over for et karriereskifte eller mærker, at noget i deres relationer eller liv ikke længere føles rigtigt. Andre ønsker ganske enkelt at mærke sig selv og deres intuition tydeligere og kunne træffe valg med større ro og tillid.
Fælles er ofte en længsel efter at komme tættere på sig selv igen – og kunne mærke, hvad der faktisk er rigtigt.
Hvad vil det sige at leve Grundglad®?
Når du begynder at få kontakt til dig selv igen, sker der ofte noget andet. Du får mere ro i kroppen. Mindre støj i hovedet. Og det bliver lettere at mærke, hvad der faktisk er rigtigt for dig.
Du bruger mindre energi på at overtænke, tvivle og navigere efter andres forventninger – og får lettere ved at være tro mod dig selv, sætte kærlige grænser og vælge det til og fra, der er rigtigt for dig.
Du står stærkere i dit eget indre fundament og navigerer mere indefra og ud – med større ro, klarhed, glæde og tryghed i dig selv og større tillid til dig selv, dine valg og livet.
Det er det, jeg kalder at leve fra din grundglade tilstand.
Det betyder ikke, at livet altid er let. Men du har et indre sted at vende tilbage til, også når livet udfordrer dig. Din grundglade tilstand bliver dit anker – i dit arbejdsliv, dine relationer og i livet med dig selv.
For mange betyder det:
- mere klarhed i arbejdslivet
- lettere beslutninger
- større indre stabilitet
- tydeligere grænser
- mere autenticitet
- større livsglæde
- følelsen af at være “mig” igen
Det er friheden i at leve mere indefra og ud – og mindre styret af det, der sker omkring dig.
Sådan arbejder jeg
Mit arbejde er intuitivt, kropsligt forankret og oplevelsesbaseret.
Jeg arbejder ikke med at give dig svar. Jeg guider dig i at mærke dig selv tydeligere, så du får kontakt til det, der er rigtigt for dig – og kan begynde at leve og handle derfra.
I vores sessioner arbejder vi direkte med din kontakt til dig selv og din livsenergi.
Jeg spejler det, du ikke selv kan se – og hjælper dig med at mærke det i dig selv.
Det betyder, at du ikke bare forstår din situation anderledes. Du begynder også at opleve dig selv anderledes.
Mit arbejde handler ikke om at optimere dig. Det handler om at genetablere kontakten til den, du er – og hjælpe dig med at stå stærkere i den kontakt.
Hvordan begynder du?
Du kan begynde med en individuel session, hvor du får læst din livsenergi, eller gå direkte ind i et længere Grundglad®-forløb. Begge tager afsæt i kontakten til dig selv og din livsenergi.
Få læst din livsenergi
– og få en dybere kontakt til dig selv
En individuel 1:1 session
For mange begynder forandringen her.
Din livsenergi er essensen af dig, og den er helt unik. Den rummer dine naturlige talenter, passioner og værdier – og det, der giver dig energi, glæde og føles rigtigt for dig.
I sessionen læser jeg din livsenergi og hjælper dig med at få kontakt til det, der allerede findes i dig. Sammen bliver vi klogere på, hvad der driver dig, hvad der giver dig energi, hvad der dræner dig, og hvad der kan stå i vejen for, at du lever mere i overensstemmelse med dig selv.
Mange oplever, at de for første gang i lang tid ser og mærker sig selv tydeligere – og får kontakt til deres egen ro, klarhed og glæde. Det kan være en både løftende og forløsende oplevelse at genkende sig selv og mærke den kontakt igen.
Samtidig får vi øje på det, der kan stå i vejen for kontakten til din livsenergi – og dermed på det, du kan arbejde videre med for at leve mere fra din grundglade tilstand.
Du vil typisk gå fra sessionen med:
- følelsen af at have genfundet noget af dig selv
- større kontakt til din egen glæde og livsenergi
- mere ro og klarhed i dig selv
- en tydeligere fornemmelse af, hvad der føles rigtigt for dig
- større klarhed over, hvordan du kan håndtere din nuværende situation
- større forståelse for det, der kan stå i vejen for kontakten til dig selv
Sessionen kan stå alene eller være det første skridt i et længere 1:1-forløb.
I 1:1-forløb er læsningen af din livsenergi altid vores udgangspunkt, fordi kontakten til din livsenergi er selve indgangen til at begynde at leve mere fra din grundglade tilstand.
Varighed: 90 minutter
Pris: 1.900 kr. inkl. moms
Grundglad®-forløb
Et individuelt 1:1-forløb
Et Grundglad®-forløb er et personligt forløb for dig, der ønsker at komme tættere på dig selv og lære at leve mere fra din egen grundglade tilstand.
I forløbet arbejder vi med det, der i dag kan stå i vejen for den kontakt – fx tankemylder, pres, forventninger, gamle mønstre, tvivl og behovet for kontrol. Du får nye perspektiver, Grundglads livsprincipper og konkrete praksisser, som hjælper dig med at forstå og håndtere dig selv og livet på en ny måde.
Målet med forløbet er, at du får et stærkere indre fundament og lærer ikke bare at finde kontakten til din grundglade tilstand – men at leve mere og mere derfra i din hverdag.
Forløbet strækker sig typisk over 3–6 måneder og tilpasses dig, det du står i, og den intensitet, der giver mening for dig.
Et typisk forløb indeholder:
- en indledende session, hvor du får læst din livsenergi
- 6 individuelle 1:1-sessioner med fokus på dig, dine mønstre, din energi og det, der står i vejen for, at du kan leve mere i overensstemmelse med dig selv
- løbende personlige check-ins mellem sessionerne, så du ikke står alene med processen
- Grundglads livsprincipper – en konkret redskabskasse, som du bliver introduceret til og trænet i, og som hjælper dig med at leve mere indefra og ud
- konkrete praksisser og øvelser til selvregulering, nærvær og kontakt til dig selv
- støtte til at integrere nye vaner og mønstre i din hverdag, så forandringen ikke kun bliver noget, du forstår, men noget, du begynder at leve
De livsprincipper og praksisser, vi arbejder med, er de samme, som jeg selv lever efter hver dag, og som har været en central del af min egen vej til at leve fra min grundglade tilstand.
Jeg støtter, spejler og guider dig hele vejen og hjælper dig med alt det, jeg kan. Men arbejdet kan jeg selvfølgelig ikke gøre for dig. Det er dig, der skal omsætte det til dit liv.
Til gengæld står du ikke alene med det.
Et forløb på 3–6 måneder kan give dig et stærkt fundament og sende dig rigtig godt på vej. Forandring og integration tager tid, og nogle af mine klienter vælger derfor efterfølgende at fortsætte arbejdet med mig – i forskellig intensitet og nogle gange over flere år.
Jeg arbejder kun med et begrænset antal klienter ad gangen. Derfor starter alle 1:1-forløb med en indledende samtale, hvor vi taler om det, du står i, om jeg mener, at jeg kan hjælpe dig, og om vi er det rigtige match.
Den indledende samtale er gratis og uforpligtende. Hvis du mærker, at forløbet kalder på dig, er du velkommen til at ringe eller skrive til mig.
Et arbejdsliv
der føles rigtigt
Min baggrund
Jeg har arbejdet med mennesker, udvikling og arbejdsliv i mere end 25 år.
Gennem årene har jeg guidet mennesker gennem store personlige og arbejdsmæssige forandringer – altid med fokus på det, der ligger under det ydre problem.
Mit arbejde bygger på stærk intuition, energetisk forståelse og mange års erfaring med udvikling af mennesker, relationer og organisationer.
Grundglad® udspringer af min egen transformation – fra et liv, der så godt ud udefra, men føltes tomt indeni, og hvor jeg i høj grad levede på autopilot, til i dag at stå stærkt i mig selv med en dyb kontakt til min livsenergi og min glæde.
Det, jeg selv har erfaret og lever efter hver dag, er i dag grundlaget for mit arbejde med at hjælpe andre med at finde hjem til sig selv og deres egen grundglade tilstand.
Er et Grundglad®-forløb det rigtige for dig?
Hvis du længes efter mere ro, klarhed og kontakt til dig selv – og er klar til at begynde at leve mere fra din egen grundglade tilstand – er du velkommen til at kontakte mig.
Vi starter med en gratis og uforpligtende forsamtale, hvor vi sammen mærker, om et Grundglad®-forløb er det rigtige for dig.
Foredrag
Fra autopilot til ægte livsglæde
Et foredrag om arbejdsliv, træthed og hvorfor så mange mister kontakten til sig selv.
Om forskellen på at fungere - og faktisk mærke sig selv.
Workshop
Fra autopilot til ægte livsglæde
Et praksisnært workshopformat, hvor deltagerne ikke bare forstår budskabet – men begynder at mærke det i sig selv.
1:1 Forløb
Grundglad®-forløb
Et individuelt 1:1-forløb for dig, der ønsker at komme tættere på dig selv og lære at leve mere fra din egen grundglade tilstand.
Kunder siger
“Selv med +20 års coachingerfaring opleves Mettes arbejde som noget helt andet.”
“Jeg er kommet i dybere kontakt med mig selv og oplever mere energi og overskud i hverdagen.”
“Mette har været en kæmpe støtte i mit karriereskifte.”
“Jeg har i dag en umiddelbar og naturlig adgang til min intuition.”
“Mette læser mennesker, mærker deres energi og guider dem i at bruge den bevidst.”
“I dag står jeg stærkere som menneske og mærker ikke den samme tvivl.”
“Det Mette kan og gør med energiarbejdet er bare noget helt andet og meget mere end coaching.”
“Jeg fik konkrete værktøjer til at navigere mit arbejdsliv med mere klarhed.”
“Forløbet hjalp mig med at definere mit næste karriereskridt.”



